Velkommen til Yarn Every Wear

Yarn Every Wear er, udover webbutikken her, en hyggelig butik i Tønder, hvor du bliver væltet omkuld af lækkert garn. Ud over garn kan du købe broderi og sytilbehør, og du kan få en kop kaffe, mens du hygger dig med dit strikketøj og måske en god veninde i strikkehjørnet.

Jeg forhandler forskellige brands, Isager, CaMaRose, Sandnes, Filcolana, Go Handmade, Hjertegarn, Permin og Mayflower, og jeg har særlig hjerte for bæredygtighed. Derfor er der et bæredygtigt hjørne, hvor der er genbrugsgarn og garn, der er bæredygtigt produceret. Og mangler du mindre mængder garn til forskellige resteprojekter eller Lærke Bakker modeller, kan du købe forskelligt garn i løs vægt i butikken.

Og kvinden bag Yarn Every Wear er mig, Helle. Jeg har stor erfaring med strik, hækling og broderi. Jeg elsker at skabe, møde mennesker – særligt jer kreative håndarbejdsfolk – og lære nyt og lære andre nyt. Jeg er uddannet lærer og har arbejdet som lærer ind til (næsten) nu.

Jeg glæder mig til at møde jer alle sammen. Både i butikken, via hjemmesiden og på Instagram og Facebook.